Rooney sagsøger The Sun

Her var The Sun nemlig angiveligt på stedet og kunne rapportere, at Wayne Rooney slog sin kæreste Coleen McLaughlin i gulvet – noget der senere er blevet…

Her var The Sun nemlig angiveligt på stedet og kunne rapportere, at Wayne Rooney slog sin kæreste Coleen McLaughlin i gulvet – noget der senere er blevet afvist af Rooneys rådgivere.

Selv har Rooney ikke udtalt sig i sagen, men nu reagerer den medieombruste teenageangriber ved at sagsøge avisen, og dermed samtidig inddirekte vise sine sponsorer sin uskyld. Både Coca Cola og Nike har tidligere krævet at Rooney stod frem og enten beklagede eller helt afviste sagen, og det gøres nu.

“Wayne har været centrum i en hetz fra The Suns side, og meget af det, der har været skrevet har ikke haft nogen sandhed i sig overhovedet. På The Sun er man af den mening, at Wayne ikke er en god rollemodel, og derfor har man startet en hetz mod ham – en hetz, der har udviklet sig mere og mere personligt,” udtaler en kilde tæt på Rooney til MediaGuardian.

The Sun bekræfter at man har modtaget et sagsanlæg fra det advokatfirma, som skal føre Rooneys sag, men vil ellers ikke kommentere yderligere på sagsanlægget fra Uniteds nummer 8.

Forrige artikel

Fergie: Skriv nu under, Rio

Næste artikel

Startopstillingen på Goodison

ANNONCE