Rooney sendes til USA

Håbet var at den engelske stjerneangriber efter en turbulent tid skulle få comeback i United når de på onsdag møder Manchester City. Men det comeback må…

Håbet var at den engelske stjerneangriber efter en turbulent tid skulle få comeback i United når de på onsdag møder Manchester City.

Men det comeback må udskydes foreløbig. Manchester United vil nemlig sende englænderen på et intensivt træningsophold hos Nike i Portland.

“Wayne spiller ikke i morgen. Vi sender ham til Nike Town i Portland, USA, på en uges konditionstræning. Både Wayne, vores medicinske stab og manageren mener at det vil være det bedste. Det er en uges intensiv træning under ledelse af vores medicinske stab og forskere. Han rejser i morgen og vender tilbage næste lørdag,” sagde Mike Phelan på dagens pressemøde, som han tog sig af, da Sir Alex Ferguson var ramt af virus.

Det er ikke mindst af hensynet til hans privatliv at Wayne Rooney sendes til USA. Siden hans fiasko-VM har det været en turbulent tid for englænderen, som kulminerede med de forfejlede kontraktforhandlinger, som dog endte med en 5-årig forlængelse.

Forrige artikel

Avis: United kontakter Rangers

Næste artikel

Syg Fergie må se bort fra Nani

ANNONCE