Liga Cup-sejren i februar har nemlig givet Rooney blod på tanden. Det var den 20-åriges første trofæ i profkarrieren, og det næste kan alt afhængig af managerens planer først komme, når Sir Alex er stoppet.
Men Rooney håber og beder til, at han fortsat kan kaste sig om halsen på den historiske skotte efter endnu et trofæ er i hus. Rooney vil ganske takke Sir Alex for det spark bagi, han har givet hans karriere, med trofæer på samlebånd en sidste gang inden tæppet falder og pensionist-tilværelsen for bossen.
“Jeg er desperat efter at vinde flere trofæer, før han siger stop. Livet i United under ham er helt igennem fantastisk. Han er en af de bedste managers nogensinde, hvilket man bare skal se på hans medaljesamling for at finde ud af. Jeg håber på, jeg kan være med til at tilføje et par trofæer ekstra inden det er slut,” lyder det fra Rooney i dagens News of the World.