Rooney trænede ikke med

Tidligere i dag trænede Manchester Uniteds trup på Carrington nær Manchester, men Wayne Rooney var ikke på træningsbanen. Nogle medier spekulerede i, om…

Tidligere i dag trænede Manchester Uniteds trup på Carrington nær Manchester, men Wayne Rooney var ikke på træningsbanen.

Nogle medier spekulerede i, om englænderen var skadet. Andre medier mente, det var en gentagelse af et skuespil, som Rooney tidligere på sæsonen havde udført. I det tilfælde var Rooney først løbet på træningsbanen, da den åbne træningsperiode var ovre, hvilket er en periode, hvor medierne har mulighed for at filme og tage billeder af Manchester Uniteds trænende spillere.

Nu bekræfter Sir Alex Ferguson dog på dagens pressemøde før mødet med Schalke i Champions League, at Rooney har pådraget sig en mindre skade, som trænerstaben ser an.

“Nej, han (Wayne Rooney, red.) trænede ikke. Han har pådraget sig en forstrækning i låret, så vi lod ham sidde over i dag og ser, hvordan han har det i morgen,” sagde Sir Alex Ferguson.

Forrige artikel

Se Schalke-kampen med andre United-fans

Næste artikel

Ferguson: Van der Sars beslutning rigtig

ANNONCE