Manchester United-fans må formentlig spejde langt efter Wayne Rooney, når de engelske mestre på søndag tyvstarter sæsonen i Community Shield-kampen mod Wigan på Wembley.
Den 27-årige englænder, der angiveligt har bedt om at blive solgt, blev skulderskadet under en lukket træningskamp mod Real Betis i sidste uge.
– Jeg tror ikke, han (Rooney, red.) bliver klar. Selvfølgelig håber vi stadig på, han når det, men min mavefornemmelse siger mig, at han ikke gør det, siger David Moyes ifølge Sportsmole.
Wayne Rooney har to år tilbage af sin kontrakt.