Rooney vil blive i United

Wayne Rooney er opsat på at blive i Manchester United på trods af rygter om det modsatte. Det skriver Daily Star.

Wayne Rooney har på intet tidspunkt bedt om at blive sat til salg, men er tværtimod opsat på at blive på Old Trafford. 

Det skriver Daily Star søndag. 

Sir Alex Ferguson leverede ellers en bombe tilbage i maj, da han sagde, at Rooney havde bedt om at blive sat til salg – men at United ikke har tænkt sig at sælge. 

Siden da er den 27-årige englænder blevet sat i forbindelse med diverse storklubber, men indtil videre er Chelsea de eneste, der har budt på ham. 

Men ifølge avisen er Rooney indstillet på at blive hos de engelske mestre, selvom han er frustreret over klubbens håndtering af sagen. 

Det ventes, at Rooney er med på tirsdag, når Manchester United møder AIK Stockholm i Sverige. 

Forrige artikel

Barca: United har givet op

Næste artikel

Chelsea afvist på ny

ANNONCE