Rooney vil spille Carling Cup

Onsdag møder Manchester United Championship-holdet på Old Trafford i Carling Cuppens tredje runde, og det regnes af mange som en kamp, hvor talenterne vil…

Onsdag møder Manchester United Championship-holdet på Old Trafford i Carling Cuppens tredje runde, og det regnes af mange som en kamp, hvor talenterne vil få chancen.

Rooney hører til i klassen af stjernespillere, men ikke desto mindre håber Uniteds nummer 10 at få lov at spille den kamp. Wazza har grundet sin brækkede fod kun været med i tre kampe i denne sæson, og derfor vil han have chancen mod Iain Dowies drenge.

“Wayne Rooney plager mig om at få lov at spille mod Coventry. Han vil spille, han vil være anfører, han vil tage straffespark, han vil tage frispark og han vil tage hjørnespark. I øjeblikket vil han bare det hele,” fortæller Fergie til Manchester United Radio om sin entusiastiske stjerneangriber.

En af de folk, der til gengæld ikke har mulighed for at spille, er Owen Hargreaves. Sir Alex har således bekræftet, at signingen fra Bayern München ikke kommer i kamp onsdag på Old Trafford, hvilket indikerer at han fortsat slås med den skade, der har holdt ham ude siden seneste landskampspause.

Det er dog også tvivlsomt, om Hargreaves ville være blevet brugt i turneringen, som United senest vandt i 2005. Ifølge Ferguson bliver det nemlig et rent reservehold, han vil vise frem for hjemmepublikummet.

“Det bliver talenternes kamp. Det kan godt være folk som Nani, Anderson og måske O”Shea, men ellers er det meningen at folk som Kuszczak, Pique, Evans, Simpson, Bardsley, Eagles, Martin, Dong og Campbell skal være med.”

Forrige artikel

Fergie raser mod Cole

Næste artikel

Tevez: Chelsea var svin

ANNONCE