Roser til Rooney

Eriksson hylder Rooney som en af verdens bedste angribere, og beskriver hans hat-trick imod Fenerbahce som årets individuelle præstation. Selv om Eriksson…

Eriksson hylder Rooney som en af verdens bedste angribere, og beskriver hans hat-trick imod Fenerbahce som årets individuelle præstation.
Selv om Eriksson synes, at Rooney har haft et godt år, mener han, at 2005 bliver et endnu bedre år for angriberen.

“Selvfølgelig kan han være bedre, og det er jeg sikker på, han bliver. Det siger meget om ham. Han er allerede blandt Europas bedste, ja verdens bedste, synes jeg,” siger Eriksson til Soccernet.

Han fortsætter:
“Det fantastiske ved Rooney er, at han kan spille mange forskellige positioner. Måske er han bedre, når han falder lidt tilbage, men han er også god helt oppe, hvis jeg eller Sir Alex har lyst til at bruge ham der.”

“Det er meget sjældent, man ser en ung spiller med hans forståelse for spillet. Det er noget, man normalt lærer med årene, men med ham ser det ud til at være medfødt.”

Når Eriksson blev spurgt om den bedste individuelle præstation i år, brugte han heller ikke lang tid til at svare. Igen var det Rooney.

“Wayne Rooney må være en af dem. Hans debut for United var enestående. United spillede en rigtig god kamp mod Fenerbahce, og han fik et hat-trick; bedre debut kan man ikke få,” siger Svend Göran Eriksson afslutningsvis.

Forrige artikel

Over 1 million kroner sendes til Asien

Næste artikel

Hurtigt tilbageblik og så er det fremad

ANNONCE