Ruben Amorim: “Det bliver en svær kamp”

Ruben Amorim fortæller, at det bliver en svær opgave, når Sunderland gæster Old Trafford lørdag eftermiddag. Det siger han på dagens pressemøde

 (Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Manchester United tager lørdag eftermiddag imod Sunderland på Old Trafford

På fredagens pressemøde udtalte United-træner Ruben Amorim, at der venter hans mandskab en vanskelig opgave.

– Det er et hold, der spiller rigtig godt, med et klart system – 4-3-3 med mange rotationer ude på kanten. De vil være selvsikre og ved, at vi er under pres. Vi skal være forberedte på det. Det bliver en hård kamp, sagde portugiseren.

Ruben Amorims fremtid i klubben har været genstand for stor debat i løbet af den seneste uge efter nederlaget til Brentford. I denne sæson har United kun hentet syv ud af 18 mulige point, og halvdelen af kampene er endt med nederlag.

Trods modgangen fastholder Amorim, at kontinuitet er nøglen fremadrettet.

– Det har vi allerede talt om. Hvis du ser på de seks kampe i denne sæson, er vi ikke altid det samme hold i de små detaljer – især i måden, vi spiller på. Al den indsats vi lægger i det – den maksimale indsats i hver eneste detalje – er ikke den samme fra kamp til kamp. Vi skal finde den balance, for det vil ændre alt for os.

Om det lykkes Amorim og Manchester United at finde balancen, får vi svaret lørdag kl. 16.00.

Skriv et svar
Forrige artikel

Optakt: Der skal andre boller på suppen

Næste artikel

Sådan forventer vi, at United stiller op The Black Cats

ANNONCE