(Photo by Carl Recine/Getty Images)
Den dårligste ligastart siden 1992/93-sæsonen.
Det er realiteten for Ruben Amorim og Manchester United, efter at de søndag aften led et pinefuldt 3-0-nederlag til naboerne fra City. Fire point efter de første fire opgør er det blevet til.
På pressemødet efter kampen blev portugiseren spurgt, om den dårlige sæsonstart vil få ham til at ændre formation, men det afviste Amorim.
– Jeg ændrer ikke min filosofi,” sagde Amorim. Hvis de [ledelsen i United, red.] vil have den ændret, må de ændre manden.
Ruben Amorims Premier League-statistik taler også sit eget tydelige sprog. Det er blot blevet til 8 sejre i 31 kampe siden overtagelsen fra Erik ten Hag i november. Men det får ikke den 40-årige til at ændre sin spillestil.
– Jeg kommer ikke til at ændre min filosofi. Jeg vil spille på min måde, indtil jeg selv vil ændre. Hør her, jeg forstår [spørgsmålene, red.], og jeg accepterer, at det ikke er en statistik, man bør have i Manchester United. Men der er mange ting, I slet ikke har nogen idé om, hvad der er sket de seneste måneder, fortæller portugiseren.
Ruben Amorim understreger, at han vil gøre alt, hvad der står i hans magt, og at han lider mere end fansene.
– Mit budskab er, at jeg vil gøre alt. Jeg vil give alt. Resten er ikke min beslutning. Jeg vil gøre mit bedste. Jeg lider mere end [fansene, red.].







Amorim er tæt på at være “dead man walking”…
Den stædighed han ligger for dagen vil fælde ham…..et tophold bør kunne justere og ændre sin tilgang, nuvel United er ikke et tophold…langt fra.
Det må da kunne lade sig gøre at implementere sit foretrukne system og filosofi gradvist….
Vi har brugt ca 200 millioner pund på offensiven….stadig uden output, det er sgu bekymrende.
Nå, Amorim har frem til jul i min optik, hvis ikke præstationerne og resultaterne er blevet markant bedre må han fyres.
Leverkusen er et godt eksempel på hvad en handlekraftig ledelse kan gøre….syntes dog at det var synd for EtH, men det var konsekvent.
TB.
Jeg må tillade mig at være rørende enig i ovenstående. Det kan simpelthen ikke passe at man ikke kan tilpasse sig taktisk til de pågældende kampe. Jeg har aldrig været fan af træner fyringer her og der, meeen. Jeg synes det ser sort ud det her.
Men hensyn til EtH, tjaaa. Synes ikke det helt fair at man sælger stort set alle sine stjerne spillere og forventer manden kan udrette mirakler efterfølgende. Nuvel tillykke til Hjulmand med sin første sejr som Leverkusen træner.
Side note. Hent Carrick eller OGS ind som midlertidig løsning hvis Amorin bliver fyrret. Indtil de finder den træner de mener kan løfte os.
Jeg er bestemt også enig!
Kom gerne med fx Carrick, OGS eller McKenna frem til sommer. Herefter skal der virkelig rammes plet på den træner. Der er mange bolde i luften, og jeg gr
frygter at en ledelse kan finde på at hente Southgate.
Jeg synes Iraola er spændende, men stadig uden den store erfaring. Zidan kommer aldrig til at ske. Glasner bliver også nævnt, men der frygter jeg bare en Amorim 2.0.
Hvem er jeres bud på den ideelle fremtidige træner for United?
Jeg frygter ikke Southgate….hvis ikke Amorim lykkes med sit “aparte” projekt, hvilket jeg dog stadig håber, men begynder at tvivle på, ser jeg gerne en pragmatisk tilgang på træner posten.
Southgate er en pragmatiker i min optik, en rolig og sikker hånd på rattet som kan skabe en hvis ro på bagsmækken, ikke den mest attraktive fodbold,, bevares, men jeg syntes ikke hverken EtH eller Amorim har vist attraktiv fodbold, OGS havde en vis succes på den korte bane, men blev “væltet” af bl.a indkøbet af Ronaldo.
United er nødt til at finde en vej som er balanceret og hvis ikke Amorim slår til, ser jrg gerne Southgate overtage i en periode.
Ikke plads til flere “flamboyante specislister” der skal udskiftes halvdelen af truppen med “egne” spillere igen foreløbigt…
Southgate kan finde en vej med den trup han har tilrådighed, det så vi med England, kun en tabt finale adskiller ham fra at være en af de største landstrænere i engelsk fodbold historie.
Jeg er på.
Hmm jeg har aldrig været tilhænger af Southgate, bl.a. grundet hans uinteressante spillestil. Men.. med den måde du stille det op på TB så kan jeg sagtens følge dig, og vil egentlig heller ikke sige imod Southgate hvis det sker ✌️
Det er en stærk argumentation du kommer med TB. Jeg melder mig også i koret og siger at du har overbevist mig. Jeg er fuldstændig enig i at vi skal have en træner der er pragmatisk og kan formå at få noget ud af den trup han allerede har til rådighed. Vanvittigt overhovedet at skulle sige den sætning.
Southgate er en håndværker. – Han kan stå for presset. Og han har resultater til at bakke sit cv op. Jeg er med på den👍
Så må jeg desværre gå over i den anden boldgade. Vil overhovedet ikke have Southgate. Hvad har manden vist på klubniveau? Intet…har trænet Middlesborough og that´s it. Jeg vil blive så trist, hvis man vælger at gå med ham pga. hans meritter med landsholdet. Hvem det så skal være, ved jeg efterhånden ikke, men ikke Southgate.
Tja fair nok….men klub meritter…?
Van Gaal, Mourinho, ten Haag, Amorim….de har alle imponerende klub meritter på cv’et…hjalp det synderligt..?
Ole G Solskjær havde ingen, men blev alligevel populær pga en offensiv men nok lidt naiv tilgang…
Nu nævner man så Glassner, Iraola og Silva…samt Southgate, hvis Amorim bliver fyret…
Jeg mener Southgate vil være den stabile løsning.