Blå, sort, hvid, grå – Manchester United har haft flere forskellige udebanetrøjer gennem tiden, men det seneste farveskud på stammen er aldrig set før: Lyserød.
Intet er officielt, men en pink Adidas United-trøje er begyndt at dukke op forskellige steder på de sociale medier. Blandt andet er der billeder af en trøje, som sælges i en butik i Taipei i Taiwan.
Rygtet er ikke helt nyt. Allerede tilbage i marts måned skrev The Sun, at fremtiden måske så lyserød ud for de normalvis røde djævle. Dengang affejde flere dog rygtet og sagde, at “det nok bare var en fan, der havde vasket sin trøje forkert”.
Men nu er de dukket op igen, de lyserøde trøjer. I dag skriver Daily Mail, at Manchester United måske snart præsentere den som en officiel udebanetrøje. Og The Mirror har også bragt historien.
Ifølge tabloidaviserne skal trøjen ses som en hyldest til Manchester Evening News tidligere lyserøde sportssider.
Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her