The Sun skriver i dag, at Wayne Rooney har slået sin forlovede, Coleen Mcloughlin, i ansigtet, mens de var i byen.
Rooney befandt sig på den populære natklub Brasingamens, da episoden fandt sted. Han skulle angiveligt være blevet irriteret på sin forlovede, da hun afbrød hans herretur.
Rooney var i selskab med Wes Brown, Roy Carroll og Rio Ferdinand.
Coleen McLoughlin kom ind med en flok veninder, mens United-spillerne sad der. Kort efter begyndte parret at skændes, og det resulterede angiveligt med, at Rooney slog sin forlovede.
Øjenvidner siger, at de så Rooneys holdkammerater holde ham, så han ikke kunne få fat på Coleen igen.
En talsmand for Rooney har sagt, at parret kom op at skændes, men han benægter, at Rooney skal have slået hende.
Dette er anden gang indenfor en måned, at Rooney bliver beskyldt for at være voldelig, og begge gange har han været i selskab med de samme spillere.
Man kunne let fristes til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad professionelle fodboldspillere laver på natklub flere gange om måneden, mens deres hold er midt i en formkrise.