Ole på trænerbænken – i nødstilfælde

Ole Gunnar Solskjær afslører således overfor det norske blad Tips, at han formentlig giver sig i kast med trænergerningen, hvis han aldrig skulle komme…

Ole Gunnar Solskjær afslører således overfor det norske blad Tips, at han formentlig giver sig i kast med trænergerningen, hvis han aldrig skulle komme til at spille fodbold igen som følge af sin problematiske knæskade, der holder ham fra grønsværen i denne sæson.

Solskjær understreger dog, at han har i sinde at spille et par år mere, hvis hans comeback går godt som det håbes. Solskjær er tidligere blevet garanteret en plads i truppen også i næste sæson, og lover han vil gøre sit bedste i den kommende sæson, der er hans 10. i klubben, hvilket dermed berettiger til en testimonial.

“Hvis comebacket ikke går godt, så bliver jeg nok træner tidligere end jeg ventede. Min oprindellige plan er ellers at tage 2006-sæsonen med og jeg længes efter at spille fodbold som aldrig før. Men i det tilfælde, at mit comeback går efter planen, så ville jeg ikke have noget imod at spille endnu et par år i United,” siger den populære nordmand og lægger til, at han næsten bliver skræmt af de store forventinger, der er til hans comeback efter sommerferien.

Previous Article

Så er den gal igen

Next Article

Keane langer ud efter medspillerne

ANNONCE