The Times har fået fingrene i hidtil hemmelige papirer om Malcolm Glazers planer i Manchester United.
Disse fortæller planen for at hele hans projekt kan gå igennem og det vil gå udover dig og alle andre Manchester United-fans.
Allerede fra næste sæson vil det koste 25% mere at gå til en Champions League-kamp.
Indenfor de næste 5 år vil alle billetpriser være steget med 54 procent.
Hvis tilskuerne accepterer dette, så vil Glazer få øget Uniteds omsætning til over 246 mio. pund.
Ydermere vil Manchester United være forpligtet til at spille en opvisningskamp i Glazers hjemby, Tampa Bay, hvert år. Noget som vil genere en omsætning på 30 mio kroner.
Ifølge papirene så vil Glazer altså ruinere Manchester Uniteds lokale fans og sætte billetpriserne op som følger:
£29.90 denne sæson.
£33.40 næste år.
£38.70 i 2007
£41 i 2008
£43.40 i 209.
Dette vil betyde at Manchester Uniteds billetpriser vil være blandt de klart dyreste i Premier League. Glazer tror helt klart, at man i Manchester tjener ligeså mange penge som man gør i London, hvor billetpriserne per tradition altid er ret dyre i forhold til de mere fattige dele af England.
Ifølge en tidligere undersøgelse så tjener Manchester UNiteds i gennemsnit 34.000 pund om året, mens Chelsea fans(som døjer med de dyreste billetpriser) tjener 48.000 pund.
I Champions League vil han sætte priserne op med 12.5% i anden runde og med 25% i kvart- og semifinale.
The Times slår dog fast, at der står intet i dokumenterne om et salg af Old Trafford eller at bryde ud af TV-aftalen.
Alligevel så forventer Glazer at Uniteds omsætning stiger til 246 mio. pund i 2010. Det sker med forventninger til omsætningsvækst på 61% på kampdage, 13 % i medie-indtægter og 76% i de kommercielle aftaler.