Fængselssvingdøren hviner

20-årige Mads Timm blev fredag løsladt for ungdomsfængslet i Lancaster og et knapt så barskt fængsel i Thorncross. Det er efter kun at have afsonet tre…

20-årige Mads Timm blev fredag løsladt for ungdomsfængslet i Lancaster og et knapt så barskt fængsel i Thorncross. Det er efter kun at have afsonet tre måneder af sin ét år lange fængselsdom, som han blev idømt efter at have kørt race med holdkammeraten Calum Flanagan.

De næste tre måneder skal Timm bære en elektronisk fodlænke og opholde sig i sit hjem mellem 19:00 og 7:00. Dog kan United søge om dispensation hvis Timm skal træne eller spille kamp.

Når de tre måneder er gået vil han blive “holdt under opsyn” de sidste seks måneder af sin afsoning.

Peter Timm, Mads” far, siger til Fyens Stiftstidende:

“Mads er virkelig blevet trimmet i fængslet, hvor han har dyrket meget fitness for at holde sig i gang. Han er allerede begyndt at træne igen i United.”

“United skal søge om dispensation hver gang, Mads skal spille om aftenen, men det er der ikke de store problemer med,” udtaler farmand, som netop er vendt hjem fra det engelske.

Samtidig med, at Timm er løsladt fra fængslet så er den aldrende United-stjerne George Best, 59 år, måske på vej derind, efter at han er blevet arresteret af politiet, da han angiveligt har udøvet vold mod sin ekskærestes veninde.

Best, som ifølge The Daily Mirror var hønefuld da han slog veninden, er blevet løsladt igen, men skal møde på Surrey Politistation i Sydlondon den 6. juli.

Forrige artikel

Sir Bobby sidder sikkert

Næste artikel

Så er det sket

ANNONCE