De to managers mange års kamp i medierne har nu taget en ny drejning.
I går prøvede Arsene Wenger at overbevise medierne om, at han ville trække sig ud af den psykologiske krig mellem de to, men der skulle ikke gå mere end 1 dag før den franske manager modsagde sig selv – igen.
I lørdags langede Sir Alex Ferguson ud efter Wenger ved at kalde ham en skandale, fordi han endnu ikke har undskyldt sine spilleres optræden efter de to klubbers seneste kamp i ligaen i efteråret, hvor en Arsenal-spiller i frustration over at have tabt kastede pizza på Ferguson.
Dagen efter sagde Wenger, at han ikke ville svare på spørgsmål fra Ferguson mere.
Men nu vil franskmanden have sin skotske modpart straffet for at bringe spillet i miskredit.
“Jeg vil ikke svare på noget. I England har de et godt ordsprog.
Det er “at bringe spillet i miskredit”.
Men det er ikke kun efter en kamp, men også før,” siger Wenger i dag til BBC.
Formanden for manager-foreningen, LMA, John Barnwell, har i dag tilbudt sin hjælp til at skabe fred mellem de to managers.