Photo by Molly Darlington/Copa/Getty Images
Vi er fortsat uden en række af vores vigtigste spillere. Stadigvæk må det forventes at vi kan hamle op med Leeds.
På Oldtrafford.dk tror vi på en uændret startopstilling fra Wolves kampen. Dog er det med en tro om at det bliver i en anden formation.
Som nævnt i optakten, havde United en rigtig god første halvleg mod Newcastle i en 4 back-kæde. Det blev særligt synliggjort via Patrick Dorgu, som havde en glimrende kamp som højre kant. Senest mod Wolves var han tilbage til vanlige udgangspunkt som venstre wing-back, hvor det bekendt gik som vi desværre alt for ofte har set.
Zirkzee havde senest udgangspunkt i højre side, men det fungerede tydeligt ikke. Han blev flået ud i pausen, på trods af at han havde bragt United foran tidligere i opgøret.
De andre startpladser er lettere selvskrevet, i takt med alle de utilgængelige spillere. Vores forhåbning ligger i at man går med det vi før har set virke, hvor Zirkzee ligger centralt og Dorgu er længere fremme i banen.
3, 4 eller 5 i forsvarskæden, så håber jeg bare at man vil prøve at katalysere holdet, så det bedste kommer frem i dem. Og mod Leeds synes jeg det burde være med et offensivt udgangspunkt, hvor man vil ud og skabe kampen.
Sådan forventer vi, at Manchester United stiller op:
Lammens
Dalot – Heaven – Martinez – Shaw
Casemiro – Ugarte
Dorgu – Zirkzee – Cunha
Sesko





