Manchester Uniteds franske landsholdsangriber, Louis Saha, uddyber mandag overfor Sky Sports, den skade han pådrog sig i Frankrigs landskamp mod Polen. Samtidig gætter Uniteds nummer ni på, at han sandsynligvis er ude i fire uger, og dermed misser han de to resterende Champions League-kampe, mod Lyon og Fenerbache.
“Jeg følte noget, men i starten gjorde det ikke specielt ondt. Jeg kunne spille anden halvleg, men efter kampen begyndte knæet at hæve. Næste morgen kunne jeg slet ikke bøje det”
“Da jeg kom tilbage til Manchester torsdag morgen, opsøgte jeg lægestaben for at blive undersøgt – de sagde, at det var det bagerste ledbånd i knæet, som var beskadiget”
Det er nu tredje gang i denne sæson, at Saha har pådraget sig en skade. Ydermere var franskmanden også skadet meget i foråret, hvor han lige var kommet til klubben.
De mange skader kan blive et stort problem for Saha, når det handler om en fast plads på holdet, da den tidligere Fulham-angriber efterhånden er røget bagerst i køen, når Ferguson skal udpege angribere.