Det er ingen hemmelighed, at Louis Saha har tilbragt meget af sin karriere med at pleje diverse skader. Kampen mod Roma i tirsdags var hans blot 67. optræden for Manchester United i en periode på tre år. Den 29-årige angriber har dog fået et flot comeback efter den seneste pause på otte måneder, hvor det indtil videre er blevet til to mål mod henholdsvis Sunderland og Chelsea.
Saha indrømmer nu, at alle skaderne i en hvis grad tærer på selvtilliden:
”Det er virkelig hårdt at blive skadet på ny, når man er tæt på at nå sit ønskede spillemæssige niveau. Det eneste man kan gøre, er at holde modet ved lige, og kæmpe for at komme tilbage. I sidste ende er det dog ligeså meget en psykisk kamp som en fysisk. Jeg er dog overbevist om, at jeg er stærk nok på begge områder, så jeg skal nok klare det.”
Han slutter af med at fortælle, at han er sikker på at komme i topform igen, hvis han får mere spilletid:
”Min form bliver bedre og bedre for hver kamp, og jeg kæmper virkelig for det. Det eneste jeg venter på, er at få muligheden for at bevise det.”