Det er efterhånden en kliché, men ikke desto mindre sandt: Uniteds 29-årige franske angriber, Louis Saha, har tilbragt lige så meget tid uden for som på banen, siden han i janur 2004 skiftede til “De røde djævle” fra Fulham.
Efter en succesfuld start, der resulterede i syv mål i franskmandens første ni kampe fra start, begyndte skaderne at hagle ned over franskmanden.
Først var en gal med knæet, dernæst diverse muskelskader, der blev afløst af nye knæproblemer, og franskmanden måtte under kniven.
Denne sæson har ingen undtagelse været, men tålmodigheden med den tidligere Metz- og Newcastle-spiller er stor, for spilleren har vist, at han mestrer alle angrebsspillets facetter, når formen er i top.
“Loius” skadessituation glæder os ikke, og han er ikke glad. Men en ting, vi ved om ham, er, at han er en fremragende spiller, og vi må vælge de løsninger for ham, der gør ham i stand til at blive fit og spille kampe,” siger Queiroz og påpeger det faktum, at, da Saha var topform for et års tid siden, blev han foretrukket på det franske landsholdshold frem for den nybagte Chelsea-spiller, Nicolas Anelka.
“For et år siden, da Nicolas Anelka og Saha begge var fitte, var de i direkte konkurrence om angriberjobbet på det franske landshold, og Louis var i førersædet. Vi værdsætter Louis, det er derfor, han er her. Vi er overbevist om, at han vil blive klar til at spille de sidste fem måneder af sæsonen,” lyder det fra Fergusons højre hånd.