Uniteds defensiv var i store dele af kampen mod Birmingham næsten ikke eksisterende, og i den forbindelse er det glædeligt nyt, at Wes Browns navn igen figurerer i truppen. Han måtte udgå mod WBA, efter han ellers havde leveret nogle stærke kampe på det seneste.
Brown må dog kæmpe for pladsen i centerforsvaret ved siden af Rio, da også Michael Silvestre har overkommet sine skadesproblemer og igen er inkluderet i truppen efter et par uger på linjen.
Desuden venter der formentlig endnu en reservetjans for Ole Gunnar Solskjær. Den influenza, der kostede Louis Sahas deltagelse i Birmingham, plager nemlig stadig angriberen. Alan Smith er også fortsat småsyg, men han er med i truppen og ventes at spille.
Truppen: Van der Sar, Howard, Neville, Bardsley, Ferdinand, Brown, Silvestre, O”Shea, Richardson, Ronaldo, Park, Scholes, Smith, Fletcher, Giggs, Rooney, Van Nistelrooy, Rossi.