Saha vil modbevise tvivlerne

Den franske angriber var ikke i stand til at gøre sig gældende i de sidste måneder af sidste sæsons succesfulde mesterskabskamp på grund et…

Den franske angriber var ikke i stand til at gøre sig gældende i de sidste måneder af sidste sæsons succesfulde mesterskabskamp på grund et tilbagevendende knæproblem.

Den efterfølgende operation, som blev foretaget over sommeren, holdt ham ude af spillet indtil starten af september, hvor han gjorde comeback med den afgørende scoring i 1-0 sejren over Sunderland på Old Trafford. Sidste weekend kom han på tavlen igen, da han omsatte sidsteminuts straffesparket, som var begået mod ham selv, til 2-0-målet, der fastslog sejren over rivalerne fra Chelsea.

Saha udtaler, at han nu igen føler sig som sit gamle jeg, og han håber at lukke munden på de kritikere, som ikke tror på, han har den mentale styrke til at blive en succes i United.

”Den der siger, jeg ikke vil spille, før jeg er 100 procent klar, fortæller ikke sandheden,” insisterer han. ”Jeg har aldrig afvist at spille for holdet. Alligevel hørte jeg i sidste sæson påstande om, at jeg ikke var mentalt engageret.”

”De folk, der kritiserer mig, ved ikke, at jeg, for tre år siden, spillede kampe på trods af et knæ, der ikke kunne bøjes mere end 90 grader.”

”For tiden føler jeg mig tæt på sidste års topform,” tilføjer han. ”Jeg er ikke langt fra den, og jo flere minutter jeg får på banen, jo bedre vil jeg spille.”

”Mit mål i denne sæson er at forblive skadesfri og vise folk den rigtige Louis Saha,” slutter Uniteds nummer 9, som forventes at starte på banen i lørdagens Premier League kamp mod Birmingham.

Forrige artikel

Stor dag for BBC

Næste artikel

Vidic forlænger eftersigende kontrakt

ANNONCE