Savage: Van Gaal bør skamme sig

Robbie Savage mener, det er katastrofalt for Manchester United, at klubben stadig har sin første udebanesejr til gode i denne sæson.

Louis van Gaal og Manchester United får nu med grovfilen af Robbie Savage, der selv fik sin fodboldopvækst på Carrington. 

Den kontroversielle tidligere midtbanespiller er i dag ekspert på BBC, ligesom han har en klumme i Daily Mirror. Og her lægger han ikke skjul på, hvad han mener om United forud for opgøret mod Arsenal i morgen aften. 

– Her er vi, tre måneder inde i sæsonen, og det er chokerende, at en klub af Man Uniteds herkomst stadig har sin første udebanesejr til gode – i alle turneringer, skriver Savage og fortsætter. 

– Det er helt forfærdeligt. Van Gaal bør skamme sig over Uniteds udebaneform – og jeg kan ikke se dem bryde forbandelsen mod Arsenal. 

United har kæmpet med et hav af skader siden sommerferien, mens forsvaret har været udsat for massiv kritik. 

Og Uniteds defensive problemer kan få fatale konsekvenser i morgen, mener Savage. 

– Det er rigtigt, at United har haft store skadesproblemer, men når jeg kigger på begge hold, grubler jeg over, hvordan i alverden de skal holde buret rent, lyder det fra Savage. 

Arsenal ligger nummer seks, mens United indtager en øjeblikkelig syvendeplads i tabellen. 

Forrige artikel

Rygte: United lurer på Spurs-spiller

Næste artikel

Manchester United julefrokost på Den Glade Gris

ANNONCE