Manchester United julefrokost på Den Glade Gris

Tilmeld dig årets julefrokost for Manchester United-fans på Den Glade Gris.

Den 6. december bliver der afholdt julefrokost for Manchester United-fans i København.

Det sker på Manchester United-baren Den Glade Gris, som viser hver eneste United-kamp live.

Julefrokosten er en hyggelig aften, hvor der bliver snakket en masse om Manchester United, drukket en del øl, spist god mad og så er der som regel også lidt underholdning. Kom og snak med dem du i forvejen kender eller lær nogle nye United-fans at kende. 

Det koster 150 kroner per person og så vil man få lækker julebuffet, 2 øl og 1 snaps per person. Der vil selvfølgelig være billige priser i baren også.

Så tag med og få en hyggelig aften i Manchester Uniteds farver. Det starter klokken 18 og man vil selvfølgelig kunne komme lidt tidligere og varme op med Premier League fodbold om eftermiddagen.

Bestil din plads til julefrokosten her

Julebuffet:

  • Gammeldags marinerede julesild toppet med dild, rødløg og kapers.
  • Karrysalat med syltede agurker – tilbehør til silden.
  • Dildmarineret “klassisk” laks anrettet med fennikelsalat og krydderurter. Hertil cremet sennepssauce.
  • Smilende kogte æg anrettet med rejer. Hertil mayonnaise med frisk dild og citron.
  • Frikadeller rørt med krydderurter. Hertil hjemmesyltet agurkesalat.
  • Leverpostej med bacon og stegte svampe.
  • Sprødstegt andelår serveret med kompot af appelsin og sveske.
  • Flæskesteg med svær og vanilje-kogt rødkål.
  • Klassisk ris a la mande serveret med kirsebærsauce.
  • Udvalg af brød med smør og gammeldags fedt.

Bestil din plads til julefrokosten her

Forrige artikel

Savage: Van Gaal bør skamme sig

Næste artikel

Rooney: Skifte godt for Welbeck

ANNONCE