Når Manchester United i denne måned er forventet at tage på såkaldt roadshow blandt verdens store investeringsbanker, så kan de fra start mærke modvind.
Ikke nok med at hovedparten af Manchester United foragter ejerne, så møder den kommende børsnotering heller ikke støtte hos flere banker.
Sverrir Sverrisson, equity analyst hos Saxo udtaler:
– En stor del af en fodboldklub er spillerlønninger. Når fodbold verden over bliver mere konkurrencepræget, så stiger lønningerne også signiffikant. Hvis klubben ikke kan øge indtægterne i samme fart som lønningerne og andre udgifter, så vil man ende med et kæmpe problem, siger Sverrison til The Scotsman.
– Den helt store faktor som kan øge indtægterne er brandets kommercielle værdi. Men det er simpelthen ikke nok for mig til at kunne se den som en mulighed.
Også Paul Mumford fra Cavendish Asset Management udtaler sig med kritik af den nye aktie.
– Jeg synes, man skal undgå den som pesten. United er et kæmpe brand, men som en fremtidig investering så er det bedst at lade den være. Jeg vil i hvert fald ikke tage del i det amerikanske tilbud, siger Mumford.
Manchester United børsnotering er forventet at finde sted senere i denne uge på børsen i New York.