Schmeichel afskriver Mourinho

Manchester United-legenden Peter Schmeichel afskriver Real Madrids træner Jose Mourinho som Sir Alex Fergusons afløser i Manchester United.

Når Manchester United onsdag gæster Bernabeu, så bliver det ikke kun et gensyn med Cristiano Ronaldo. Fokus vil også være rettet mod trænerbænken, hvor Sir Alex Ferguson vil stå overfor Jose Mourinho, der i gennem flere år er blevet udråbt som en mulig arvtager i Manchester United.

Men står det til Peter Schmeichel så vil Jose Mourinho aldrig komme i betragtning til jobbet som Fergusons afløser. 

– Han bliver ikke afløseren. Jeg tror ikke klubben vil blive glad for alle de ting Mourinho tager med sig, lyder det fra Schmeichel ifølge The Sun.

– Han er en god kandidat for sine kvaliteter som træner, men klubben vil ikke have den ekstra bagage der følger med. Chelsea, Inter og nu Real Madrid.. Han holder ikke længere end tre år et sted.

Den tidligere Manchester United målmand er efter et længere tid som TV-vært blevet såkaldt ambassadør for Manchester United. 

 

Forrige artikel

U21: Powell nettede i remis mod Arsenal

Næste artikel

Video: Gary Neville analyserer United-Everton

ANNONCE