Schmeichel kåret som den bedste Premier League-målmand af BBC

En anden tidligere United-målmand, Edwin van der Sar, blev nummer tre i konkurrencen.

Peter Schmeichel vogtede United-buret fra 1991 til 1999, og danskeren gjorde det så godt, at han nu er blevet kåret til den bedste målmand i Premier League-æraen i en stor afstemmning, som BBC står bag.

Schmeichel vinder konkurrencen foran tjekkiske Petr Cech og så Edwin van der Sar på tredjepladsen, som stod for United fra 2005 til 2011.

I begrundelsen for valget af den danske målmand lyder det:

– Han var den bedste målmand, jeg spillede mod. Han var en fænomenal målmand, der introducerede os for ‘stjernefisk’-redningen. Hvilken fantastisk karriere han havde, siger Gary Lineker, der spillede i FC Barcelona og Tottenham.

– Jeg scorede kun mod Schmeichel i træningskampe. Han var den eneste målmand, som jeg gjorde mig tanker om, inden jeg gik ind til en kamp, fordi han var så god, som han var. Jeg hadede ham virkelig som målmand, siger Ian Wright, der var angriber for Arsenal i halvfemserne.

Manchester Uniteds nuværende stjernemålmand, David de Gea, er også at finde på listen. Spanieren runder top-fem af.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Roma-manager siger det direkte: Vil beholde Smalling

Næste artikel

Woodward og United sender ikke regningen til skatteyderne

ANNONCE