Schneiderlin: Min selvtillid er god

Uniteds franske midtbanemand scorede sidste weekend sit første mål i den røde trøje og har megen selvtillid inden søndagens lokalderby.

Morgan Schneiderlin, der i sommer blev hentet i Southampton, har fået en god start på sin United-karriere. Han har fået mange roser for sine præstationer, og i sidste weekend blev det krydret med en scoring i sejren over Everton.

Selv er han glad for sin start og fortæller, at han bare har lyst til at spille fodboldkampe.

– Jeg er glad for tingenes gang. Fysisk er jeg på toppen, og min selvtillid er god. Jeg har bare lyst til at kæmpe videre, og det, at jeg scorede mod Everton, var dejligt for mig, udtaler franskmanden til MUTV.

På søndag står Schneiderlin og holdkammeraterne overfor bysbørnene fra Manchester City. Et vigtigt opgør men midtbanespilleren insisterer på, at resultatet på ingen måde kan blive afgørende for sæsonens gang. 

– Resutlatet vil ikke sige noget om, hvordan sæsonen ender, men det er en mulighed for at vise styrkeforholdet. Hvis vi kan vinde kampen og muligvis overtage førstepladsen, vil vi endnu en gang sende et stort signal. 

– Så kampen er meget vigtig for os, især fordi det er foran vores egne fans. Uanset hvad der sker, så er det ikke enden på sæsonen. Vi skal stadig arbejde hårdt, da der er lang vej endnu.

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Schweinsteiger ser frem til derby

Næste artikel

LVG: Hele byen taler om kampen

ANNONCE