Senere på året vil en af Manchester Uniteds største personligheder komme på det helt store lærred, når hans hidtil største film får premiere.
“Looking for Eric” hedder filmen, som den 72-årige Ken Loach instruerer, og som vil handle om et postbud, som gennem Eric Cantona får en ny tilgang til livet.
The Guardian har som det første medie fået klip fra filmen.
Ken Loach udtaler avisen, at Eric Cantonas aura og ego var det, der skabte filmen:
“Meget få spillere har nogensinde fanget offentlighedens opmærksomhed, som Eric Cantona har. Han har en naturlig fremtoning, en naturlig varme. Man kan se ham som skuespiller, som han var på banen,” siger Ken Loach til avisen.
“Looking for Eric” ventes at blive en af favoritterne til årets filmfestival i Cannes og får premiere i England til juni.