Senna stiller ultimatum

Har United ikke besluttet sig inden fredag, så har de ikke mulighed for at få Marcos Senna mere. Spillerens agent siger, at hverken den 30-årige spiller…

Har United ikke besluttet sig inden fredag, så har de ikke mulighed for at få Marcos Senna mere. Spillerens agent siger, at hverken den 30-årige spiller eller Villarreal gider vente længere.

Marcos Senna har lignet en done deal i flere uger, men i de sidste par dage har Ferguson fattet interesse for Owen Hargreaves. Det har efterladt Senna som et klart andetvalg som ny midtbanespiller på Old Trafford, men hvis ikke han er rykket op på toppen af ønskesedlen inden fredag, kan United strege hans navn.

“I tyve dage har vi forhandlet med Manchester United om Marcos. Vi har besluttet os for, at vi ikke kan vente længere. Vi forstår Uniteds situation, men samtidig er Villarreal efterhånden ved at være træt af at vente på en afklaring. Derfor er beslutningen, at United har indtil fredag middag til at komme med deres tilbud. Ellers bliver Marcos hvor han er,” siger agent Eli Coimbra til Marca.

Forrige artikel

Bardsley til Rangers i et år

Næste artikel

Hargreaves håber fortsat

ANNONCE