Sesko retur i tide?

Benjamin Sesko udgik med en knæskade mod Tottenham, da United spillede 2-2 på Tottenham Hotspur Stadion tilbage i starten af november – nu er der nyt om den slovenske angriber.

Benjamin Sesko har været ude med en knæskade siden starten af november, hvor han måtte udgå mod Tottenham.

Amorim blev efter kampen spurgt ind til skaden, hvor han udtrykte bekymring.

Skaden har dog vist sig ikke at være så alvorlig som først frygtet, og Amorim forventede ham ude i 3-4 uger.

Den slovenske angriber har arbejdet hårdt for at blive sin skade kvit, og han har taget skridt i den rigtige retning. Alligevel må United-fansene væbne sig med tålmodighed, da hans comeback ser ud til at blive en anelse senere end først antaget.

Der sigtes efter, at Sesko kan være tilbage til hjemmekampen mod Bournemouth d. 15. december. En dato, som er vigtigere, end man lige først skulle tro…

For Uniteds to offensive profiler, Amad og Mbeumo, drager til AFCON og det betyder, at Sesko potentielt vender tilbage præcis i det øjeblik, hvor offensiven mister to nøgleprofiler.

For fansene betyder det én ting: håbet om, at Sesko vender tilbage som den offensive løftestang, holdet får desperat brug for i en af sæsonens mest pressede perioder – juleperioden.

 

 

Skriv et svar
Forrige artikel

Et år siden: Nu skal december 2024 vaskes væk

ANNONCE