Shaw er glad for van Gaal støtte

Luke Shaw indrømmer, at han var meget begejstret, da Louis van Gaal offentligt gav udtryk for, at han havde stor tiltro til den unge back.

Det har ikke været den bedste debutsæson i United for Luke Shaw. En god håndfuld skader og dårlig form har ødelagt sæsonen en smule. Van Gaal var dog for et par uger siden ude at sige, at han havde stor tro på venstrebacken. Noget der glædede hovedpersonen.

– Jeg var rigtig glad, da jeg så, at træneren havde udtalt det. At vide at han tror på mig er meget specielt, og jeg kunne ikke bede om mere, udtaler Shaw til manutd.com

Englænderen måtte i weekendens sejr over Crystal Palace endnu en gang udgå med en skade, men han er dog fortrøstningsfuld for fremtiden. 

– Det har været svært med alle de skader. Min sæson har ikke været den bedste, men det har heller ikke været den dårligste. At vide som 19-årig at du kan spille Champions League næste sæson, det er ret stort. 

– Det er noget, jeg gerne vil opnå, men det er ikke kun mig, der vil det, det er hele holdet. Det er en af de største turneringer i verden, og vi vil alle sammen vise, hvad vi kan udrette på den store scene.

Luke Shaw blev i sommer hentet i Southampton, hvor han spillede en flot sæson i fjor.

Forrige artikel

Rygte: Bale til United inden længe

Næste artikel

Scholes: United vil ikke udfordre titlen næste år

ANNONCE