Shaw håber på kontinuitet og spilletid

Luke Shaw er glad for at være tilbage, og håber nu at kunne få masser af spilletid den kommer tid.

Sommerens dyre indkøb til forsvaret har ikke for alvor fået vist sig frem på Old Trafford. Et par skader har forhindret Luke Shaw i at vise hvorfor United smed små 30 millioner pund efter venstrebacken fra Southampton.

Nu er Shaw så småt ved at være tilbage igen, efter han senest fik en times tid mod Stoke. Nu håber han så det kan blive til mere spilletid i de kommende uger, så han kan ramme topformen.

– Jeg har brug for spilletid nu. Jeg fik 60 minutter mod Stoke, hvilket var aftalt på forhånd. Havde jeg kunne spille længere, ville jeg have gjort det, men det vigtigste for mig nu er at få en række kampe i benene, siger Shaw til manutd.com.

Mens Shaw har været ude med skade, har Ashley Young vikarieret på venstresiden. Mod Stoke måtte Young dog selv gå ud med en skade, men Luke Shaw er glad for den hårde konkurrence der er om pladserne i United.

– Der er hård konkurrence om pladserne. Stor kredit til Ashley Young, han har været fremragende, og vel været en af de bedste i de seneste fire-fem kampe. Det er uheldigt for ham at han er skadet nu, jeg håber han hurtigt er tilbage og kæmpe om spilletid, udtaler Shaw.

Forrige artikel

Phil Neville: Farvel tog hårdt på mig

Næste artikel

Optakt: FA Cup: Yeovil Town - Manchester United

ANNONCE