Shaw ser stor forbedring på træningsbanen

Ifølge Luke Shaw er der allerede forbedring at spore i træningssessioner under den nye træner.

Erik Ten Hag har kun stået i spidsen for Manchester United i tre ugers tid, men det ser ud til, at han allerede er ved at vinde spillernes opbakning. Flere kilder har siden hans ankomst berettet om stor forbedring på træningsbanen, hvilket Luke Shaw bakker op i et interview med klubbens egen medieplatform.

– Vi kan ikke være tilfredse med, hvordan det gik for holdet. Det er ikke der, klubben burde være, og vi ved, at vi har været nødt til at løfte niveauet kraftigt både med henblik på intensiteten, og hvad vi burde gøre, og der synes jeg, at der er kæmpe forbedring at spore over de seneste uger, især på træningsbanen.

Flere kilder og videoer fra træningssessioner fortæller en historie om Ten Hag som den kompromisløse træner, der ikke er bange for at give lyd, hvis han ikke er tilfreds. En stil Luke Shaw virker til at være tilfreds med.

– Jeg tror, træneren ved, hvad holdet har brug for, og han har sin egen stil, som alle spillerne har taget godt imod og trives i.

– Han er meget “hands-on” i sin tilgang, og der er mange træningssessioner. Han er meget involveret, og hvis man som spiller ikke lever op til standarterne, får man det at vide. Det tror jeg er godt, for han har høje standarter.

Ten Hag har endnu 3 uger til at forberede holdet inden United møder Brighton i sæsonåbneren.

Forrige artikel
Lisandro Martinez

OFFICIELT: UNITED HENTER MARTINEZ

Næste artikel
Christian Eriksen

OldTrafford.dks brugere har talt: Eriksen får #21

ANNONCE