Den irske universalspiller forlængede i sidste uge sin kontrakt med Manchester United til 2012, og han er sikker på, at han i den periode vil blive en del af noget helt specielt.
Manchester United var blot tre sejre fra at gentage den magiske treble i sidste sæson. En ny sæson af samme kaliber som i 1999 er nok for meget at forlange, men O”Shea tror, at den nuværende trup kan skrive et helt specielt kapitel i Manchester Uniteds historie.
“Jeg har en fornemmelse af, at jeg med min forlængelse har sørget for, at jeg får lov at være med til noget helt specielt. Jeg ved, at det bliver svært at få en fast plads på holdet, men samtidig skal jeg nok få mine chancer. Og hvis man ser på vores trup og spillernes alder, så venter der store tider forude, som jeg vil være en del af,” siger den irske landsholdsspiller.
John O”Shea er en af fem spillere, der af Sir Alex Ferguson er blevet garanteret en plads i startopstillingen i aftenens kamp mod Sporting Lissabon.