Sheffield-manager er utålmodig efter Henderson

Sheffield Uniteds manager, Chris Wilder, udtaler til lokalavisen Sheffield Star, at han ikke kan vente for evigt på Dean Henderson. United-keeperen har ellers i en længere periode været rygtet tilbage til nyoprykkerne fra Sheffield på en lejeaftale.

Dean Hederson imponerede alt og alle i seneste sæson, da han var stærkt medvirkende til, at Sheffield United tog den direkte oprykningsplads til Premier League. Spekulationerne har efterfølgende lydt på, om Henderson skal fortsætte den kommende sæson i klubben, eller om United ønsker at implementere ham i deres førsteholdstrup.

I øjeblikket går rygterne på, at Henderson er på vej til Sheffield på en lejeaftale, men inden da skal den engelske U21-landsholdskeeper sætte sin underskrift på en kontraktforlængelse med De Røde Djævle.

Sheffield Uniteds 51-årige manager, Chris Wilder, vil dog ikke vente for evigt på, at Henderson-handelen kommer i hus. Manageren er blevet mere utålmodig, eftersom transfervinduet lakker mod sin ende. Det fortæller han til lokalavisen Sheffield Star.

– Vi kan gøre fremskridt, men vi kan ikke vente forevigt. Dean ønsker at komme til os, og vi vil have ham til at spille for os. Det er ude af mine hænder nu.

– Vi må se, hvor det ender, men der kommer et tidspunkt, hvor vi bliver nødt til at gå videre. Vi ønsker tid til at integrere de spillere, der kommer ind. Jeg ved at folk siger, at “han er målmand, det er ikke vigtigt”. Men det er det. 

Henderson havde flest cleansheets af alle målmænd i Championship i 2018/19-sæsonen. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Bliv en del af OldTrafford.dk – Vi søger lige nu flere hænder på sitet

Klik her og læser om at blive en del af det frivillige crew bag hjemmesiden.

Forrige artikel

Medie: Sporting og United er uenige om £7 millioner

Næste artikel

Sky: Fernandes bliver formentlig ikke United-spiller

ANNONCE