Sheffield United lavede sensationen på Old Trafford

Sheffield United vandt mod alle odds 2-1 over Manchester United på Old Trafford.

Hvis Manchester United, der ligeså stille er begyndt at vænne sig til livet som Premier League-tophold igen, skulle have forhåbninger om at følge med Manchester City, som ikke ligner et hold, der har tænkt sig at tabe point lige foreløbig, var en sejr hjemme mod Premier Leagues prygelknabe, Sheffield United, yderst nødvendig.

Der var skiftet seks mand i forhold til det hold, der i søndags slog Liverpool, men alligevel var det forventet, at det skulle være et hold, der var i stand til at slå Sheffield United.

Ikke desto mindre var det Sheffield United, der kom foran. David de Gea kom ikke ordentligt ud til et hjørnespark, og bolden sejlede ind med en lille berøring af Kean Bryan. De fleste ville sige, at et frispark godt kunne dømmes, men det gjorde det ikke, og det var for Uniteds synspunkt det værste, der kunne ske. Men det der med at være bagud, det havde United jo prøvet før.

0-1 resultatet holdt indtil der var spillet lidt over en times tid. Bruno Fernandes smed et hjørnespark ind i panden på Harry Maguire, og endelig fik anføreren scoret på et af sine mange hovedstødsforsøg, som han ellers har brændt i løbet af sæsonen. 1-1.

Men det har været en aften, hvor det ikke har været meget, der er gået Manchester Uniteds vej. Ti minutter efter udligningen blev et Oliver Burke-skud rettet af på Tuanzebes ben, og bolden fløj i mål til 1-2.

Mere blev det ikke til. Sheffield United vandt i en kamp, der må kategorises som en regulær katastrofe for værterne, der næppe kan tage sig seriøst i titelræset, hvis præstationer som disse kommer for vane.

Målscorere:
0-1: Kean Bryan 23′
1-1: Harry Maguire 64′
1-2: Oliver Burke 74′

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Telles og Tuanzebe starter mod Sheffield United

Næste artikel

Karakterbogen: Skamfulde præstationer overalt

ANNONCE