De fleste husker nok bedst Teddy Sheringham for sit udlignende mål i Champions League-finalen mod FC Bayern i 1999. Den populære angriber blev dog ligeledes kåret til årets spiller i Premier League i 2001.
Og nu forsøger 43-årige Sheringham sig som manager. Men i modsætning til mange af sine tidligere kolleger bliver det i spidsen for Evertons kvindehold, når de den 11. Maj er med i en velgørenhedsturnering.
”Det er sådan et hold, jeg ønsker at træne!,” jokede Sheringham i et interview med VitalFootball og fortsatte:
”Men alvorlig talt, så er jeg rigtig glad for at være med i dette velgørenhedsprojekt, hvor det jo er første gang, at kvinder deltager. Det er en fremragende begivenhed, der rejser penge til gode sager.”
Teddy Sheringham sluttede som professionel i 2008 for Colchester United i en alder af 42 år.