Silvestre roser forsvaret

Efter Wes Brown havde fået to gule kort mod Liverpool og måtte gå tidligt i bad, skulle United klare de sidste 25 min. med ti mænd på banen. Liverpool…

Efter Wes Brown havde fået to gule kort mod Liverpool og måtte gå tidligt i bad, skulle United klare de sidste 25 min. med ti mænd på banen. Liverpool begyndte derefter et massivt pres på Uniteds forsvar, men de kunne ikke bryde igennem et velorganiseret forsvar med Mikael Silvestre som styrmand. Netop Mikael Silvestre roser i dag sit forsvar:

”Vi blev nød til at forsvare med kun 10 mænd, og vi havde brug for en god holdånd for at blive ved med at kæmpe og bevise solidariteten mellem spillerne. Det var med ryggen mod muren efter Wes (Wesley Brown, red.) blev vist ud – men vi klarede det og holdt dem fra at score.”

”Det er det syvende ”clean sheet” nu, og det beviser, hvad vi er i stand til. Nogen gange har du brug for held, og det havde vi i slutningen. Men alt i alt fortjente vi sejren.”

Selvom Arsenal tabte 1-0 til Bolton lørdag, så vandt Chelsea 0-2 ude mod formstærke Tottenham, United halede dermed tættere på Arsenal, men Chelsea er stadig er stadig 11 point foran, til det siger Silvestre:

”I princippet bliver vi nød til at vinde alle vores kampe nu – Chelsea og Arsenal er over os, og vi bliver nødt til at fange dem. Vi har ikke råd til flere fejl, og vi behøver en god vindermentalitet. Vi bliver nødt til at beholde den mentalitet resten af sæsonen,” udtalte franskmanden til TEAMtalk.

Forrige artikel

Gammel rekord står for fald

Næste artikel

Gill støtter SU økonomisk

ANNONCE