Sir Alex Ferguson advarer mod Carroll

Andy Carroll var ikke 35 millioner pund værd, men Sir Alex Ferguson advarer alligevel sit forsvar om angriberen før onsdagens kamp.

 

Når Manchester United onsdag aften møder West Ham så står Manchester Uniteds forsvar overfor den engelske landsholdsspiller Andy Carroll, som i de sidste par år har oplevet både op- og nedture efter sit rekorddyre skifte fra Newcastle til Liverpool.

– Det er op til drengen selv at bevise at han kan. Jeg tror han kun havde spillet et dusin kampe for Newcastle, hvorefter han måtte håndtere et skifte til £35 mio til en klub som Liverpool i så ung en alder. Det er et stort skridt for ham, siger Sir Alex Ferguson forud for kampen.

– Jeg ville i hvert fald ikke købt sådan en spiller for så mange penge. Vi har gamblet på unge spillere tidligere med et par millioner, men £35 millioner? Så skal man virkelig have gjort sit hjemmearbejde rigtigt og måske set på hvordan han gjorde det i sin anden sæson, lyder Fergusons analyse.

– Det er ikke mange kampe han har fået. Han er en høj fyr, kan lave gode hovedstød, være aggresiv og ret irriterende. Du kan være sikker på at han vil være en ordentlig mundfuld for vores forsvar på onsdag.

23-årige Carroll nåede kun 44 kampe og 6 mål for Liverpool før han i dette efterår blev udlånt til West Ham, hvor han i 9 kampe har scoret et enkelt mål.

I Newcastle nåede han, trods Fergusons overdrivelse, 80 kampe hvor han scorede 31 mål.

Forrige artikel

Vind signeret Manchester United-trøje!

Næste artikel

Optakt: Manchester United - West Ham United

ANNONCE