“Vores historie mod Bayern i tidligere europæiske kampe fortæller, at det bliver et par meget svære opgør for os,” siger Sir Alex Ferguson til Manchester Uniteds officielle hjemmeside.
“Der bliver en fantastisk atmosfære ved begge kampe. De har et godt stadion og en god bane, og vi er oppe imod et stærk og rutineret hold,” siger han.
Alle husker nok den fantastiske kamp på Camp Nou i 1999, hvor United sikrede sig Champions League-titlen med to mål i overtiden. Men efter i alt syv internationale opgør mellem de to klubber, er det stadig den eneste gang, “De Røde Djævle” har sejret over tyskerne. Fire gange har de to klubber spillet uafgjort, og to gange har Bayern München vundet. I 2001 fik tyskerne revanche og gjort gengæld, da de slog United ud i turneringens kvartfinaler.
Manchester United har været ramt af mange skader i denne sæson, men Ferguson håber at kunne stille med sit stærkeste hold mod Louis van Gaals tropper:
“Forhåbentlig har vi alle, vi skal bruge, klar til kampene. Hvis vi har det, så har vi en god chance,” siger han.
David Gill er også en tilfreds mand:
“Vi spiller godt, og Sir Alex og spillerne ved, hvad de skal gøre mod slutningen af turneringen. Vi er nødt til at være overbeviste om, at vi kan komme videre. Bayern-kampene bliver meget svære, men hvis vi klarer det succesfuldt, så har vi et fransk hold i semifinalen. Så det ser godt ud,” siger Gill.
Han mener, at det ligner en god rute på vejen mod finalen på Santiago Bernabéu i maj:
“Uden tvivl. Men det her er den bedste turneringen i klubfodbold, så der er otte gode hold i kvartfinalerne. Vi må ikke lade os blive grebet af stemningen. Én af Sir Alex” styrker er ikke at gøre det. Vi er nødt til at koncentrere os i den første kamp og få dem tilbage til Old Trafford med et udebanemål i rygsækken. Så kan vi forhåbentlig gå videre,” siger han.
Kampprogrammet ser hårdt ud for den røde del af Manchester, der skal holde fokus ekstra højt, hvis sæsonen skal ende som en triumf:
“Det her er lige, hvad vi gerne vil have mod slutningen af sæsonen. Vi har Liverpool i denne weekend Bolton ude næste lørdag, så Bayern ude, Chelsea hjemme og Bayern hjemme, så det er en fantastisk liste af kampe,” siger David Gill.
“Det faktum, at vi er med i slutningen af to fantastiske turneringer, og at vi har alle chancer for at gøre det godt, er lige hvad denne klub, manageren og spillerne handler om.”