Sir Alex: Guld vil være en fantastisk bedrift

”I will knock Liverpool off their fucking perch”. Sådan sagde Sir Alex Ferguson, da han blev ansat som manager i United tilbage i 1986. En bedrift der på…

”I will knock Liverpool off their fucking perch”. Sådan sagde Sir Alex Ferguson, da han blev ansat som manager i United tilbage i 1986. En bedrift der på det tidspunkt virkede helt uoverskuelig, men nu blot er få point væk.

”Du tænker ikke over hvor mange titler klubben kan vinde, men på bare at vinde den første. Det var målet. Jeg kunne ikke forestille mig, at være her så længe, men det har været en fantastisk tid jeg har haft her”, siger Ferguson i dag til The Sun.

Men selv om det vil være en kæmpe bedrift af Ferguson, at tage United fra syv ligatitler til 19, hævder han, det ikke betyder så meget for ham. Han tænker på klubben i første række.

”Jeg mener ikke det betyder noget personligt for mig. Det er mere for klubben, klubbens historie er vigtigst. Det er det samme med statistikken i Europa, hvor man ser på Real Madrid og Milan, og derefter Ajax, Liverpool og Bayern München. Vi bør være i den gruppe, og forhåbentlig kan vi tage et skridt derhen den 28.maj.”, siger Sir Alex.

Forrige artikel

Neville ser frem til Chelsea-brag

Næste artikel

Sejr eller fyreseddel ?

ANNONCE