– Nu kan du tage dig af ham, sagde Sir Alex Ferguson henvendt til David Moyes på gårsdagens pressemøde, da journalisterne spurgte ind til Wayne Rooneys ønskede transfer væk fra United.
Ferguson blev også spurgt, om han vidste hvorfor Wayne Rooney har bedt om at blive solgt.
– Jeg ved det ikke helt. Det er ikke mit område, og jeg er ikke længere interesseret i det. David vil tage sig af det. Helt forståeligt ønsker han at tage sig af tingene, og det er helt fint med mig, sagde Fergie.
Rooney er ikke med i morgendagens opgør i W.B.A., ligesom han ikke var med mod Swansea, da Sir Alex ikke følte den engelske landsholdsangriber var klar i hovedet til at levere for United på banen efter hans ønske om at blive solgt.