“Du er nødt til at rose Sunderland. Deres hjemmebaneresultater er fantastiske. Vi var nødt til at forsvare godt, og det er tilfredsstillende for mig. Vores bagerste fire var fantastiske,” sagde Ferguson efter Sunderland-kampen til Sky Sports.
Hjemmeholdet pressede “De Røde Djævle” overraskende meget igennem det meste af kampen, og for Sir Alex Ferguson er det vigtigt, at lørdagens opgør ikke endte med et nederlag.
“Vi har haft svære kampe på udebane, men vi har været konsistente, og vi taber ikke. Det vigtigste er ikke at lukke mål ind på udebane.”
“Jeg er tilfreds. Det er altid en svær liga, og Sunderland har været fremragende på hjemmebane,” sagde Ferguson, der mener, at hjemmeholdet gjorde det som forventet:
“De startede som forventet. De var meget aggressive og positive med mange indlæg ind i vores felt, og det måtte vi kæmpe med. Men som kampen udviklede sig, blev det et mindre problem.
Ferguson mener ikke, at en midtugekamp i Valencia spillede ind, da udfaldet skulle findes.
“Det er altid sværere at spille i Europa. Men vi har oplevet det mange gange.”