Sir Bobby Charlton skal tage afsked med Bill Foulkes

Fodboldlegenden Sir Bobby Charlton ventes at holde tale når fodboldverdenen onsdag tager afsked med Bill Foulkes.

En af Manchester Uniteds store klublegender Bill Foulkes bliver onsdag begravet efter at han i sidste måned døde i en alder af 81 år.

Foulkes nåede 688 kampe for Manchester United.

Til begravelsen ventes der et hav af tidligere Manchester United-spillere, fodboldspillere fra andre klubber og en række officielle repræsentanter fra klubben.

Samtidig vil Sir Bobby Charlton holde en afskedstale for sin nære ven.

– Bobby og Bill kendte hinanden i mere end 60 år, så jeg synes han er perfekt til at sige et par ord. Han var en god ven for Bill og har været pragtfuld under hans sygdom, fortæller Bills enke Theresa til Manchester Evening News.

Begravelsen finder sted onsdag ved middagstid.

Forrige artikel

Se Man Utd på Den Glade Gris - Vind øl og rejse til Manchester

Næste artikel

Adventskonkurrence - Vind Class of 92

ANNONCE