Skadede profiler meldes klar til morgendagens kamp på Turf Moor

Darren Fletcher skal forsøge at få et godt resultat med fra Burnley onsdag aften. Derfor vil det nok glæde ham, at han kan råde over to profiler, der ellers har siddet ude i et stykke tid.

Foto: Andrew J. Clark/ISI Photos/ISI Photos via Getty Images

På et pressemøde har Darren Fletcher delt nogle oplysninger om truppen til morgendagens kamp på Turf Moor.

Det drejer sig om Mason Mount og anfører Bruno Fernandes, der meldes klar til at deltage. I hvert fald i noget af kampen.

– Mason og Bruno skubbede på for at komme til at spille mod Leeds. Men det blev besluttet, at de ikke var helt klar, så de trænede i stedet, siger Fletcher.

De to kreatører kommer dog ikke til at få fuld tid. Spillerne har været ude i nogle uger, og der er allerede kamp igen i weekenden mod Brighton i 3. runde af FA Cup.

– De bør være tilbage i truppen, men vi må styre deres minutter, for de er kun lige kommet tilbage til træning, supplerer skotten.

– Det er gode nyheder, særligt fordi de har været i så god form. Mason Mount har været fantastisk, og vi behøver ikke tale om Bruno.

– Han er anføreren, holdets leder, og det er gode nyheder for mig, spillerne, klubben og fansene, at de er til rådighed.

Skriv et svar
Forrige artikel

Optakt: Fletcher is at the wheel?

Næste artikel

United kan samle et helt hold af tidligere spillere med en rolle i trænerstaben

ANNONCE