Skadesupdate fra van Gaal

Efter eftermiddagens sejr på 2-0 over Sunderland, opdaterede Louis van Gaal om skadessituationen i United.

Michael Carrick var i dag tilbage i truppen, og så hele opgøret mod Sunderland fra bænken. Dermed er skadeslisten så småt ved at være under kontrol, efter et efterår med et hav af skader.

Til gengæld var et par nye folk ude med småskader, og efter dagens kamp opdaterede Louis van Gaal om status.

– Luke Shaw har en forstrækning og Jones var syg. Jeg kan ikke have syge og trætte spillere på holdet. Victor Valdes havde et mindre problem og var derfor ikke med på bænken. Jeg var derfor nødt til at foretage tre ændringer efter vores sidste dag med forberedelser, sagde van Gaal.

Hollænderen kunne ikke give en tidshorisont på Shaw, men det forventes ikke at den unge venstreback vil være ude i lang tid. Dermed er det kun Robin van Persie, der for alvor må sidde udenfor de næste uger.

Forrige artikel

Derfor blev Brown vist ud

Næste artikel

U18: Sejr over Derby

ANNONCE