Skuffet Moyes: Ikke godt nok

Præstationen mod Sunderland var ikke acceptabel for David Moyes.

Manchester United så ud til at skramle sig i Capital One Cup-finalen uden at imponere mod Sunderland, men da de to hold udvekslede mål i slutminutterne af den forlængede spilletid blev det 2-1 i United-favør. De tilsvarende cifre vandt Sunderland med i det første opgør, hvorfor der måtte en straffesparkskonkurrence til for at finde Manchester Citys finalemodstander.

Her tabte United ved kun at kunne præstere ét mål på fem forsøg, og det er da heller ikke roser til sine trætte spillere, som David Moyes disker op med i sin beskrivelse af kampen.

– Vi var bare ikke gode nok. Vi havde chancerne til at lukke og slukke flere gange, men magtede det ikke. Sunderland spillede godt og fortjener ros, men det ændrer ikke på, at vi var på vej i finalen helt indtil sidste minut. Jeg er skuffet, men vi var ikke stærke nok til sidst, konstaterer Moyes over for BBC.

– Sunderland voldte os ikke de store problemer. Vi burde have scoret på vores omstillinger. At vi ikke gjorde kostede os, men vi hiver os selv op og kommer videre.

United har nu seks dages kamppause, før Ole Gunnar Solskjær og Cardiff kommer forbi Old Trafford i Premier League 28. januar.

Forrige artikel

Moyes om Mata: Ingen kommentarer

Næste artikel

Mata et lægetjek fra United-skifte

ANNONCE