I sidste uge blev de nominerede til PFA Player of the Year og PFA Young Player of the Year offentliggjort. Og højest overraskende var Manchester Uniteds sublime Nani ikke blandt de nominerede til årets bedste spiller. Han måtte nøjes med en plads blandt de nominerede til årets unge spiller.
”Jeg synes, jeg har gjort det godt, så jeg er skuffet over ikke at være der,” siger Nani ifølge Sportinglife.com.
”Men der er stadig meget arbejde at gøre i denne sæson. Jeg er stærk, og jeg håber på at fokusere på mine forbedringer hver sæson, og jeg håber, jeg får flere chancer,” siger han.
Læs også: Her er de nominerede til årets bedste
Det har vakt stor undring i det engelske og blandt Manchester Uniteds fans, at Nani ikke er nomineret til prisen som årets bedste. Tidligere har John O’Shea fortalt, at han er chokeret over, Nani ikke er nomineret.
Portugiseren giver dog ikke op, fordi han er fravalgt til listen i år.
”Selvfølgelig har alle en mening, og jeg håber, at folk næste gang vil kigge på mig og det, jeg gør, hvis jeg gør det godt,” fortæller Nani.
Klik her, hvis du vil nå at få billetter til en af de sidste kampe i denne sæson.