Sky Sports: Juventus og United mødes

Historierne har været mange om Paul Pogba. Nu kan der dog ske fremgang, da Manchester United og Juventus angiveligt mødes for at blive enige om en transfersum.

Sky Sports bekræfter nu, at Paul Pogbas agent, Mino Raiola, har efterspurgt et møde med Juventus, hvor både han og repræsentanter fra Manchester United vil være tilstede.

Det forlyder, at tilbuddet skulle være på omkring £84 millioner. Det ligner derfor, at der nu begynder at ske noget mere konkret i sagen omkring Pogba.

Ifølge den troværdige italienske journalist Gianluca Di Marzio er Pogba allerede nået til enighed med United omkring kontrakten, hvorfor det nu kun skulle være Juventus og United, der skal nå til enighed om en transfersum.

Dette virker sandsynligt, da Mino Raiola næppe ville sætte mødet op, hvis Pogba ikke var klar til at skifte. Det er også usædvanligt, at to klubber mødes for at forhandle, hvis der ikke allerede er indgået en aftale mellem spiller og klub.

Di Marzio melder derudover også, at Juventus formentlig vil forsøge at kræve mere for Pogba.

Uanset hvad, så begynder tingene at blive mere konkrete nu. Et møde kan allerede finde sted senere i dag.

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

Forrige artikel

McNair vil imponere Mourinho

Næste artikel

Sky: Første United-bud afvist

ANNONCE